Stop verden - jeg vil af syndromet.

For 300 år siden tog det op til fem gange så lang tid at synge en salme som i dag. I 1950'erne havde en familie 50 timers udearbejde, i dag er der mange familier som er over 70 timer. Det er værd at tænke over, når man ser på den eksplosion af psykiske lidelser Danmark har oplevet over de seneste årtier. Der er ingen tvivl om, at danskerne er blevet enormt meget rigere de sidste 300 år, men det er også kommet med en pris. Vi bliver mentalt mere pressede!

Mental load var et af de begreber som kom i fokus i 2025, hvor familier beklagede deres stress. Det er bare forkert at se på familien som det sted det mentale load kommer fra, for der er ikke noget der tyder på, at det er blevet sværere at være familie i 2025 end tidligere.  Den store velstand vi har opnået og velfærdssamfundet burde egentligt betyde, at vi kunne slappe mere af. Det er bare ikke sådan det er. Antallet af danskere, som føler sig stressede, er steget jævnt de seneste årtier. I takt med at produktiviteten stiger, skal hjernen rumme mere og mere viden.

ADHD og Autisme

Forekomsten af diagnosticerede patienter med ADHD var steget fra 0,1% i år 2000 til 3,03% i år 2022. ADHD virker som en modediagnose, og Psykiatere stiller med rette spørgsmålstegn ved, om det nu også er reelt nok, men medicinen hjælper jo faktisk patienterne. De fleste, som får behandling, får også en bedre hverdag.

Siden 1994 er antallet af Autisme diagnoser stort set 100 doblet. I dag findes der jo stort set ikke ufaglært arbejde længere - alle skal have en uddannelse. Det er jo godt - eller er det? Er der flere i dag, som bliver syge med ADHD eller Autisme - eller er det blot blevet et alvorligt problem at have disse skavanker? 

ADHD eller autisme og skolebænk er ting, som bestemt ikke går hånd i hånd, men med lidt ADHD medicin, så går det for en del. Og hos landets praktiserende psykiatere, står de unge i kø for at få en diagnose, så de kan få ekstra hjælp til deres studier, hvilket indbefatter præstationsfremmende medicin og længere tid til eksamen (og i nogle tilfælde dobbelt SU).

Patienterne står gerne i kø i 5 år for at få en diagnose, og de kommer grædende og nærmest kræver en diagnose. Hvis psykiaterne siger nej, så risikerer de en klagesag. Der er ingen retningslinjer for hvad som skal behandles og hvad som ikke skal behandles. 

ADHD-medicin anses i mange lande som narkotika, og med god grund. Med de manglende retningslinjer presses psykiaterne til at udskrive medicinen, selvom der er ringe indikation. Der er rigtigt meget på spil for patienterne - får de et præstationsfremmende lægemiddel eller ej? Man kan heller ikke bare give medicinen fri i håndkøb, for med behandlingen følger at hjertet skal tjekkes regelmæssigt for at undgå pludselig død! Man kan godt frygte en ny Fentanyl skandale. Og medicinalindustrien tjener gode penge på salget. 

Skærme

Sociale medier er også under mistanke for at forårsage ADHD epidemien. Men den her proces har stået på i århundreder, så der er nok højst tale om en accelerering af hastigheden i samfundet, som skærmene passer ideelt ind i. 

Skærmenes største problem er, at vi har glemt at kede os. Hjernen kører fuld kraft i alle døgnets vågne timer, og stjæler ofte af nattesøvnen. Der er altid lige en kattevideo mere, som skal ses. Det er efterhånden velkendt viden, at mangel på søvn påvirker menneskers sundhed enormt.

Facebook opstod i 2004 og spredte sig fra universitet til universitet. Et studie fra 2022 påviste, at antallet af studerende med depression og angst steg, samtidigt med, at facebook gjorde sit indtog. Om ikke en rygende pistol, så en klar indikation på at sociale medier påvirker psyken. 

Bliver man skør af sociale medier og skærme? Før det har man jo også kaldt TV for tossekassen, men blev vi dummere af det? Ikke nødvendigvis, men hvis alle ens kognitive ressourcer går til at kigge på skærmen, så bliver en i forvejen svag psyke kastet ud over kanten. Symptomerne ved mange psykiske sygdomme er træthed og initieringsbesvær. Antager vi, at ADHD har været der alle dage, så har det været noget, som de ramte havde lært at leve med. Først kommer så øgede krav til uddannelse, hvilket primært viser sig ved de unge, og derefter kommer sociale medier og ødelægger hverdagen for både voksne og unge. I stedet for at gøre rent, vaske tøj, passe børn og lave mad, bruger man tiden på at se kattevideoer.

Musik er også blevet mere presset. Introen før bandet begynder at synge er stortset forsvundet. Og selve kvaliteten af musikken er lavet til at passe ind i to små ørepropper, hvilket udelader mange nuancer. Og så skal man kunne lytte til det mens man cykler, kører bil og endda arbejder. Musik er godt til afslapning, men det er nærmest det modsatte som ofte sker, at det hjælper med at holde hjernen overbelastet. Musik kan dog også være en del af tilpasningen til ADHD ved at fjerne distraktioner. Fælles for ADHD medicin og musik er dog, at de holder hjernen kørende så man kan yde, men hvad med afslapningen?

Meningen med en ADHD behandling er jo heller ikke, at der skal være flere kræfter til at sidde med skærmen. Der er jo ingen  (undtagen Mark Zuckerberg)  som har bedt dig om at sidde 5 timer om dagen og stirre på sociale medier.

Produktivitet

At vi er blevet rigere skyldes ikke, at vi arbejder mere i sig selv, det skyldes at vi er blevet mere produktive. Men produktiviteten kommer ikke af sig selv, den kræver at vi bliver i stand til at skabe mere værdi pr. time end før. Ikke ved at løbe stærkere, men ved at være smartere, og det kræver mere uddannelse. Der bliver derfor stillet flere og flere krav til mennesker, så det har egentligt ikke noget at gøre med, om mennesker nu om dage er psykisk svagere. Den mentale load er vitterligt steget, og end ikke i kirken kan man finde ro længere. Ikke bare samlerne bliver hurtigere, gudstjenesten forkortes også, for ikke at tage for meget af menighedens tid.

Den store velstand vi har opnået og velfærdssamfundet burde egentligt betyde, at vi kunne slappe mere af. Det er bare ikke sådan det er. Antallet af danskere, som føler sig stressede, er steget jævnt de seneste årtier. I takt med at produktiviteten stiger, skal hjernen rumme mere og mere viden.

Hvor hurtigt kan verden komme til at køre rundt? Computere øgede produktiviteten enormt, og fik masser af informationer i kredsløb. Introduktionen af ChatGPT varsler den næste revolution, som allerede er i fuld gang, og booster produktiviteten enormt. Fremkomsten af kunstig intelligens er hårdt tiltrængt, for at hjælpe hjernen med at finde rundt i al den information, som findes i dag. 

Det er dog en stakket frist, for det kommer i sidste ende til at kræve endnu mere af mennesker. Her skal man huske på, at 20% af danskerne er digitalt udsatte, og lige så mange kan have svært ved at læse en instruktion. De vil simpelthen blive tabt af udviklingen, og det er i den gråzone, vi ser psykiatrien segne af overarbejde!

Velfærd

For 100 år siden led mange kvinder af hysteri, der var en mindre epidemi, som sjovt nok forsvandt i 1930’erne (og et børskrak i 1929). Omkring år 2000 led mange i psykiatrien af borderline, og i dag er det ADHD. Når der kommer en epidemi af psykiske eller andre lidelser, er det en beskyttelsesmekanisme, som aktiverer sig selv. Jeg er syg, lad mig være i fred. Det er en slags “Stop verden - jeg vil af Syndrom”. Udtrykket stammer fra en 1961 musical, så det er ikke noget nyt. 

Det ligger dybt i mennesker at hjælpe hinanden, og især når et individ bliver sygt. Når så verden er blevet rigere og samfundet har fået flere ressourcer, drager man selvfølgelig ekstra omsorg for de syge. Livet er bestemt hårdere at leve udenfor den vestlige verden. Der er der ingen, som tager sig af dig, hvis du bliver syg. Vil du spise, må du arbejde. Det er ikke for, at det er syge mennesker, som går på arbejde, men nærmere et udtryk for menneskets omstillingsevne. Er det nødvendigt, så gør man det. Kan man melde sig syg, så gør man det. Og er man virkelig syg, så får det alvorlige konsekvenser, hvis der ikke er et samfund til at gribe en.

Menneskets tilpasningsevne er relativ. Tag en tur på et af Danmarks fantastiske museer, som viser hvordan mennesker levede for bare et par hundrede år siden. Nutidsmennesket ville næppe kunne overleve, men vi elsker historien om Robinson Crusoe. Som sagt, mennesket kan tilpasse sig meget, men velstand kan man ikke rigtigt tilpasse sig. Livsstilssygdommene florerer som aldrig før, vi bliver trimmelfede og må have Wegovy. 

En anden ting ved vores velfærdssamfund, som vi ikke kan tilpasse os, er at vi er født i paradis, hvorfor er vores tilværelse så ikke perfekt? Vi har krav på et godt sexliv, en idyllisk jul, et lykkeligt familieliv, o.s.v. Sådan går det bare ikke altid, livet er stadig hårdt. 

Vi sætter forventningerne for højt, og bliver uundgåeligt skuffede. De sociale medier er også med til at lægge et perfektionspres, for Instagram er fuld af det perfekte liv. Ens egen partner er ikke så smuk som andres på skærmen. For 50 år siden var det ugeblade som solgte idyllen, men de tog trods alt også livets svære sider med - dem kan man let vælge fra på de sociale medier. 

Heldigvis har vi velfærdsstaten, som kan hjælpe når man råber: Stop Verden - Jeg vil af. Og det er der flere og flere der gør. Det er bare ikke holdbart. Jo flere der lægger sig syge, jo hurtigere skal resten løbe i hamsterhjulet - og så bliver de også syge. Samtidigt får vi færre og færre børn. Derfor stilles der store krav til effektivitet i samfundet, hvilket presser autister og ADHD’ere ud. Velfærdsstaten er selv leverandør til problemerne.

Noget af det som også stresser, er manglen på kontrol. Meget af den velstandsstigning vi har oplevet, kommer af globalisering og arbejdsdeling. Det er lige efter økonomibogen, men det giver en mere kompleks verden. Forstår man ikke den verden, så er man fristet til at råbe:

Stop Verden - Jeg vil af!