Liberalismen.dk

Velkommen til min hjemmeside. Jeg har valgt at dedikere den til liberalismen, fordi jeg er liberalist med hjertet, og ser på verden med liberalistiske øjne. Alt for mange mennesker bukker under for fristelsen til at styre verden med forbud og tvang. Derfor har liberalismen trange kår på trods af at liberalismen er vejen ud af sult og nød, krig og død.

Dette er ikke endnu en side hvor du kan læse kilometerlange akademiske artikler omkring liberalistisk økonomi. Det er min intention at holde niveauet på et plan hvor menig mand også kan være med.  
  Kjeld Flarup

Værdidebat og selvforsørgelse

Statsminister Anders Fogh Rasmussens ord i åbningstalen om at det skal kunne betale sig at yde en ekstra indsats, står i skærende kontrast til hvordan hans regering har behandlet mig og min kone, og i øvrigt mange andre familier. Det klassiske eksempel på borgerlige dyder er den selvforsørgende borger der kan klare sig selv. Men hvor er de borgerlige værdier i familiesammenføringspolitikken, når storbidragsydere til velfærdsstatens finansiering holdes for nar i månedsvis.

Jeg blev i februar gift med en russisk pige, som jeg jo selvfølgelig gerne vil have til at bo hos mig i Danmark hvor jeg har mit virke. Derfor søger vi om opholdstilladelse, og i den forbindelse bliver jeg bedt om at indsende årsopgørelser. Det gør jeg så, og af den seneste kan man læse at jeg har betalt over en kvart million kroner i skat. Jeg gør skam også opmærksom på at jeg yder en ekstra indsats ud over mit løn job ved at drive flere former for privat erhverv herunder er medejer af en svinefarm.

Så det burde jo ikke være noget problem at få den opholdstilladelse. Men der havde jeg gjort regning uden vært.  Jeg bliver bombarderet med forespørgsler om nye oplysninger omkring mine boligforhold. Man er åbenbart bange for at jeg ikke har råd til at give min kone tag over hovedet. Resultatet er at jeg må købe en ny bolig og dermed kanalisere økonomiske midler fra svinefarmen.

Dernæst skal min bank stille en latterlig lille økonomisk garanti for min kone, da jeg jo åbenbart heller ikke kan forsørge min kone. Og hver gang der er noget galt, går der en måned før ansøgningen kommer videre i systemet. Det er da fint nok at man forsøger at begrænse importen af sociale problemer. Men Hallo!, min kone kan ikke være noget problem for Danmark med den indtægt jeg har! Ud over at forsørge mig og min kone, kan jeg forsørge endnu en familie. Og når min kone får arbejde som læge kan vi forsørge fire familier. Jeg føler mig simpelthen svinet til for mine egne penge. For pokker, det er da mig der betaler politikernes lønninger, har jeg så ikke krav på lidt respekt, eller i det mindste at politikkerne lod være med at blande sig i mit privatliv.

Min indtægt og min skatteindbetaling har overhovedet ikke nogen værdi i det danske system. Jeg kan forstå om en socialdemokratisk regering lavede sådanne regler som anser alle for lige fattige og underdanige. Men netop en borgerlig regering burde have respekteret at der findes selvforsørgende personer i Danmark.

Min historie viser i en nøddeskal hvor det er de borgerlige partier har svigtet i værdidebatten. Man har givet op overfor lighedstanken, og hopper med på den socialistiske definition om at mennesket kun er noget i kraft af staten. Et menneske som mig der er noget i kraft af min arbejdsindsats er uønsket i Danmark. Selvom jeg havde arbejdet 48 timer i døgnet, så havde regeringen stadigt været komplet ligeglad med min indsats. Og jeg tror helt ærligt ikke på at Fogh regeringen magter at belønne en ærlig indsats.

2003-10-17