Liberalismen.dk

Velkommen til min hjemmeside. Jeg har valgt at dedikere den til liberalismen, fordi jeg er liberalist med hjertet, og ser på verden med liberalistiske øjne. Alt for mange mennesker bukker under for fristelsen til at styre verden med forbud og tvang. Derfor har liberalismen trange kår på trods af at liberalismen er vejen ud af sult og nød, krig og død.

Dette er ikke endnu en side hvor du kan læse kilometerlange akademiske artikler omkring liberalistisk økonomi. Det er min intention at holde niveauet på et plan hvor menig mand også kan være med.  
  Kjeld Flarup

Liberalisme er etik

David Gress skrev i JyllandsPosten om Liberal eller Liberalist. Her var budskabet at liberalisme, det var noget med økonomi og økonomi. David Gress er godt nok en af mine yndlings historikere, men i det 21. århundrede er økonomien faktisk noget sekundært i for liberalismen. Liberalisme er i dag mere et spørgsmål om rettigheder og etik.

For at forstå liberalisme, er man nødt til at forstå begreberne positiv og negative rettigheder, som først blev defineret af John Stuart Mill, men som er mest kendt fra Isaiah Berlin. Meget politik handler om rettigheder. Men rettigheder er ikke bare rettigheder. Rettigheder kan inddeles i de to hovedkategorier: Negative og positive rettigheder, og dermed ikke sagt at en negativ rettighed er dårlig, tværtimod. Negative og positive rettigheder er ikke værdiladede størrelser men derimod objektive kriterier. Man kan således tage næsten ethvert politisk spørgsmål og objektivt analysere det i elementer af negative og positive rettigheder, og her vil man finde at liberalismen konsekvent er til negative rettigheder.

Positive rettigheder defineres ved at man har krav på at modtage noget fra andre. Man har f.eks. ret til børnepenge. Det kaldes en positiv rettighed fordi det kræver at andre mennesker aktivt gør en indsats for at sikre rettigheden. For at få en positiv rettighed er man altså afhængig af at andre giver den, hvilket er et stort problem for de positive rettigheder, da det begrænser disse kraftigt. Og hele velfærdsstaten baserer sig altså på positive rettigheder.

Negative rettigheder derimod, defineres ved at man har krav på ikke at blive forhindret i en bestemt handling. Man har f.eks. ret til at arbejde. Det kaldes en negativ rettighed fordi andre ikke skal gøre noget aktivt for at sikre rettigheden. Nærmere tværtimod, så skal andre lade være med at gøre noget der forhindrer det. Negative rettigheder fordrer altså ingen aktiv afhængighed af andre. Bemærk at skrev man ret til et arbejde, så var det en positiv rettighed, og så var staten forpligtiget til at skaffe et arbejde.

Når termerne negative og positive rettigheder er så vigtige for liberalismen, er det fordi liberalismen ikke anerkender positive rettigheder og den utilitarisme der ligger bag. Alle de rettigheder et menneske har, er og bliver negative rettigheder. Positive rettigheder er i liberalistisk optik simpelthen en narresut.

Negative rettigheder er principielt ubegrænsede, der er ingen grænser for hvad andre kan lade være med at forhindre dig i at gøre. Du har ret til at rejse til månen, hvis du har lyst - og penge nok! På det mere jordnære plan så har du ret til at købe en ny bil og et nyt køkken, men måske du ikke har råd til begge dele. Så må du foretage et valg, men det ændrer ikke ved den grundlæggende negative rettighed til at gøre begge dele. Det er ens egen formåen der sætter grænsen, så hvis man er i stand til at tjene flere penge, så kan man også udnytte sine negative rettigheder bedre.

Positive rettigheder er derimod stærkt begrænsede. Fordi det kræver andres penge, så sættes der en naturlig grænse. Hvis det var en positiv rettighed at flyve til månen, ja så skulle staten jo rent faktisk hoste op med pengene til turen. Og selv på det mere jordnære plan, så rækker de positive rettigheder end ikke til en bustur til Harzen.

Heraf kommer så den klassiske kobling mellem liberalisme og økonomi. For at individet skal kunne udnytte sine negative rettigheder, så kræves der penge.

Der hvor positive rettigheder for alvor bliver til en utopi, er når man ønsker sig frihed som en positiv rettighed. En positiv rettighed kræver en afhængighed af andre, men hvis man er afhængig så er man jo ikke fri. Frihed som en positiv rettighed er derfor en selvmodsigelse. Et andet problem er flygtigheden, en positiv rettighed kan blive frataget med et pennestrøg. Positive rettigheder er således falske rettigheder, fordi man er afhængig af andre.

En negativ rettighed kan naturligvis også krænkes, men forskellen er markant. Hvor jeg kan krænke naboens positive rettigheder ved at lægge armene overkors og sige det vil jeg ikke være med til, altså en passiv krænkelse. Så skal jeg rent faktisk for at krænke min nabos negative rettigheder aktivt udøve en aggression mod ham. Oven i dette kommer så at hvis staten skal sikre en positiv rettighed, så skal den aktivt opkræve ressourcer. Og hvis de som skal betale har valgt passivt at lægge armene over kors, ja så er staten nødt til aktivt at bruge aggression for at tvinge disse til at betale.

Liberalisme er altså ikke-aggression, og alle andre politiske ismer baserer sig faktisk på en eller anden form for aggression overfor vores medmennesker. Derfor ligger der først og fremmest en etisk stillingstagen i liberalismen. Og økonomisk frihed er en uundgåelig konsekvens af denne etik.
2009-03-07