Liberalismen.dk

Velkommen til min hjemmeside. Jeg har valgt at dedikere den til liberalismen, fordi jeg er liberalist med hjertet, og ser på verden med liberalistiske øjne. Alt for mange mennesker bukker under for fristelsen til at styre verden med forbud og tvang. Derfor har liberalismen trange kår på trods af at liberalismen er vejen ud af sult og nød, krig og død.

Dette er ikke endnu en side hvor du kan læse kilometerlange akademiske artikler omkring liberalistisk økonomi. Det er min intention at holde niveauet på et plan hvor menig mand også kan være med.  
  Kjeld Flarup

Levendegjort ondskabsmuseum

Jeg er åbenbart gået glip af århundredets museumsattraktion i Odense. Hvor man i Auschwitz kan opleve et tavst minde om nazismens ondskab, kunne man i weekenden i stil med det bedste frilandsmuseum opleve DDRs stasimentalitet levendegjort. Den totale mangel på menneskelighed hos kommunismens fremmeste tjenere kunne her opleves live for fuld udblæsning. At den slags mennesker stadigt er iblandt os og at de her små 20 år efter DDR's fald ikke fortryder det mindste af deres forbrydelser virker langt mere skræmmende end et tavst gaskammer.

Vi kan i dag ikke sætte os ind i den menneskelige ondskab der lagde bag nazismen. Den har vi heldigvis fået udryddet. Men den kommunistiske ondskab lever endnu, vi kan stadigt møde stasibødler. Og vi kan stadigt finde kommunismens ondskab i Cuba og Nordkorea. Men hvad værre er, så findes der stadigt sympatisører i Danmark.

Hvor de få hundrede nazister er så få, at man kan sige at de reelt er udryddede, så er der stadigt titusinder med kommunistiske sympatier. Man finder sågar adskillige intellektuelle som ikke er blevet udrenset men som stadigt sidder i deres elfenbenstårne og spekulerer i de samme tanker som blev demonstreret på Syddansk universitet. De skriver bøger, de laver radio og TV programmer, de laver økonomiske teorier og de underviser studerende. Disse mennesker fortryder intet, de mener måske at Stasi gik lidt over stregen, men bekender sig stadigt til ideologien om den totale kontrol af mennesket.

Derfor var konferencen dybt relevant, som en reminder om at ondskab i blandt os stadigt eksisterer, og at vi ikke bliver den kvit før end vi gør også den kommunistiske ondskab uacceptabel.
2007-11-20