03 Januar 2003

Grundlovssikrede rettigheder på internettet

Under topmødet i København ransagede politiet et web-hotel, fordi der på dets servere lagde en politisk hjemmeside, som politiet mistænkte for at opfordre til ulovligheder. Alene det at der ifølge bladet Computer World var dukket hele 30 betjente op for at foretage ransagningen får enhver IT kyndig til at ryste på hovedet. Men det største problem ved ransagningen var, at den kendelse der var blevet afsagt, gav politiet lov til at tage alt med, servere backup bånd og hele molevitten. Dette viser at der er behov for en bedre uddannelse af dommere og politiets advokater.

Lad os forestille os hvad der var sket, hvis politiet havde taget alle servere med. Nu er det jo sådan, at et web-hotel huser flere hjemmesider end lige den formastelige, det er derfor det hedder et web-hotel. Hvis politiet havde taget serverne med, så var disse hjemmesider blevet lukket! Gav ransagningskendelsen lov til dette? Ja kendelsen gav åbenbart lov til at tage serverne med, men jeg er rimeligt sikker på at der ikke stod noget om at politiet måtte lukke Brians hjemmeside med historier fra sovekammeret (fiktivt eksempel).

Men har dommeren ment at politiet havde fremlagt bevis for at Brians hjemmeside var ulovlig? Nej, det har han ikke, for denne side har næppe været behandlet. Jeg tvivler meget på om dommeren overhovedet har været klar over, at han i realiteten udstedte en kendelse der lukkede tilfældige hjemmesider i flæng? Der har sandsynligvis ikke være IT kyndige personer til stede under forhandlingen af denne retskendelse, hvilket er dybt problematisk for retssikkerheden.

Fakta er, at havde politiet udnyttet kendelsen fuldt ud, så havde de lukket sagesløse personer og firmaers hjemmesider hvilket ikke alene ville være en klokkeklar overtrædelse af grundlovens §77 om ytringsfrihed. Men også §74 om fri adgang til erhverv er truet, da en lukning af web-hotellet også vil lukke de internet forretninger der ligger på det. Et enormt smart træk midt i decembers julehandel! Endelig kan det også være et brud på §78, som giver foreningsfrihed. Der findes i dag foreninger der kun består af en hjemmeside og en e-mail liste, lukkes web-hotellet, ja så lukkes foreningen også!

En computer er altså ikke bare en computer længere, hvor der ligger hemmelige arbejdsdokumenter på som politiet gerne vil have fat i. Og det er ikke bare hos internet firmaer politiet kan løbe ind i en krænkelse af grundloven ved at ransage og hente en computer. Med udbredelsen af ADSL vil flere og flere personer have deres hjemmeside liggende på en computer i den private bolig. Ligeledes vil en persons mulighed for at læse e-mail være afhængig af denne computer, kan man forstille sig en dommer der giver politiet tilladelse til at lukke en persons telefon? Internettets infrastruktur breder sig altså også ud i private hjem, så politiet skal være varsomme med at slæbe computere med sig.

Kan man så frygte at kriminelle opretter web-hoteller for at undgå ransagning? Muligvis men dette er blot en mindre hæmsko for politiet, da det jo blot er et spørgsmål om at politiet skal kunne kræve administrator adgang til computerne. Alternativt må man tilbage til dommeren, når man har fået oplyst hvad der ligger på computerne. Dette er et minimalt problem i forhold til de grundlovskrænkelser et ukritisk brug af retskendelser kan medføre.

Borgernes frihedsrettigheder har altid været til besvær for politiet, men sådan er det nu en gang nødt til at være, eftersom politiet sidder med et magtmonopol. De friheder som grundloven giver på gaden, må naturligvis også findes i på internettet. Spørgsmålet er bare hvor mange myndigheder der er i stand til at gennemskue de sammenhænge der er mellem den traditionelle gamle verden og det nye cyberspace.

Fremover når der forhandles retskendelser bør der være en advokat til stede, som har indsigt i hvordan IT verdenen fungerer. Allervigtigst er det naturligvis at dommerne har den fornødne viden til at stoppe politiet når de går for vidt, hvilket burde være naturligt i ethvert samfund men IT udviklingen går til tider meget stærkt. Har politiet selv vidst hvor vidtgående en kendelse de bad om? Måske, hvorfor skulle de ikke få en så vidtgående kendelse som muligt, de behøver jo ikke bruge den. Problemet er blot at hvis politiet altid får en for vidtgående kendelse, så er det for let at gå over stregen.

Som en lille krølle på historien, er det yderst tvivlsomt om der overhovedet var sket noget ulovligt. Rent konkret var det en opfordring til en cyberdemonstration, som falder ind i en gråzone mellem et regulært hackerangreb og grundlovens §79 om forsamlingsfrihed. Så på mange måder afspejler vores grundlovssikrede rettigheder sig på internettet, men en grundlæggende mangel på forståelse af den elektroniske verden truer disse rettigheder.